De himmerlandske heder

De Himmerlandske Heder

De Himmerlandske Heder er beliggende i Vesthimmerland imellem Nibe, Løgstør og Aars. Hedearealerne udgør i alt ca. 1300 ha, og er dermed et af Danmarks største sammenhængende hedearealer.
De Himmerlandske Heder ligger på gamle indsander (flyvesandsområder inde i landet) med mange klitter, der giver landskabet et afvekslende udseende, flere steder med stejle bakker.

Sporet ved Fejstrup er en afmærket rute på heden.

Kulturhistoriske spor på heden

Der findes flere gravhøje fordelt over heden . Sønderhøjene er en fælles betegnelse for 6 gravhøje beliggende øst for Bruså. Gravhøjene stammer antagelig fra bronzealderen.
Et anden karakteristisk fortidsminde er de mange hjulspor der findes udover heden. Mange steder ses flere hjulspor parallelt, når ”vejen” blev for dårlig, kørte man blot ved siden af ”vejen” og der opstod hermed et nyt hjulspor.

Der er mulighed for at komme ud på heden ved at køre ad den offentlig vej mellem St. Ajstrup og Borup, eller man kan holde ved gravhøjen der er ved landvejen mellem Borup og Lundby. Desuden er der mulighed for at gå en tur på heden ved at følge det Spor i Landskabet som udgår fra Naturcenter Himmerland i Frejstrup. På Naturcenter Himmerland er der en udstilling om De Himmerlandske heder.

Fredning

I 1933 rejste hovedbestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening en stor fredningssag af De Himmerlandske Heder, fredningskravet lød på knap 1400 ha og den endelige fredning blev på ca. 900 ha.
Denne gamle fredning har bevaret et enestående naturområde, der i dag henligger som hede, krat, overdrev og skov. Da heden i sin tid blev fredet indgik hedearealerne som en naturlig og nødvendig del af egnens landbrugsbedrifter, dette er imidlertid ikke længere tilfældet, nutidens store og effektive landbrug har ikke brug for de magre hedearealer for at sikre dyrenes overlevelse. Derfor ligger langt de fleste hedearealer nu uberørte. Dette vil medføre en tilgroning af arealerne, for at forhindre en tilgroning er der gennemført en ny fredning i 2001. Denne fredning giver mulighed for naturpleje således at lyngheden bevares. Det fredede areal udgør nu ca. 1300 ha.

I gamle dage blev heden udnyttet på mange måder. Lyngen blev slået til bl.a.: brændsel, tag- og vægmateriale, underlag i sengene, vej materiale og foder. Revling blev brugt til fremstilling af koste (en liem) og reb. Senere er hedearealerne blevet indhegnet og brugt som græsningsarealer for får og ungkreaturer.